Af Flemming Nielsen

Vi bestemmmer, hvor skabet skal stå - mesterskabet altså..

Bunden nået spillemæssigt mod KB’erne. Men efter 0-0 er vi topplaceretog skal ”bare” vinde de sidste fem kampe - så er vi mestre

Den meget snu og intelligente Henrik Duun havde i de stille stunder med konen i hånd vurderet, at kampen mod KB KUNNE blive en vanskelig opgave.
Derfor - som den kloge mand
han jo er – sendte han afbud.
Officielt forlød det, at han var skadet. Uheldet skulle være sket i en af hans fremragende kampe med de unge – dem over 55 år.
Men...
En KB’er, der jævnligt besøger et nærliggende forlystelessted  ved Damhussøen – enkeballerne I ved nok – kom med en stilfærdig oplysning, da han hørte, at vi stillede op på kunststofgræsset uden den værdifulde midtbanedynamo:
”Han fylder jer vist med løgn. Han fejlede i hvert fald ikke noget, da han i sidste uge dansede hopsa med små energiske skridt på Damhuskroen.”
Jeg tror, KB’eren tog fejl.
Damhuskroen er Vagn Nielsens hjemmebane.
Men på den anden side:
Af AB’eren kan man altid vente det uventede.
Så måske ???
Vi ved ikke noge.
For typisk for dagens sportshelte havde Henrik Duun kun dette affærdigende svar, da pressens altid nævenyttige, videbegærlige og øretæveindbydende repræsentanter stak næserne og blokkene frem i forsøg på at snage:
”Jeg har ingen kommentarer...”
Det havde han til gengæld, da holdene forlod banen.
”Hvad blev resultatet ?” spurgte en KB-motionist på vej hjem til aftensmaden”KB’erne var heldige – de fik 0-0,” var hans venlige svar. Det var imidlertid ikke nok for spørgeren.
Han krævede også besked om stillingen ved pausen.
”Det ved jeg desværre ikke,” lød oplysningen fra tilskuer Dunn – jeg kom først, da der var spillet seks minutter af anden halvleg.
Ja...ja...ja...
Hurtig videre.
Alt det sludder I er præsenteret for i de mange indledende linier skyldes udelukkende, at kampen faktisk ikke er værd at ofte mange fornuftige ord på. Lad os være ærlige og indrømme:
Det var AB-fodboldspil, når det er værst.
Ingen nævnt – alle glemt. Aftenens lyspunkt:
KB’erne var ikke et hak bedre.
Det fortalte den vidende og charmerende Niels Christian Holmstrøm sine holdkammerater fra kampen var tre minutter gammel, til KB’erne forlod anlægget en time og sytten minutter efter, dommeren havde fløjtet af. Måske er det løgn.
Det KAN godt være, at der var spillet fire minutter, inden Holmstrøm begyndte med belæringerne.
Well – vi har jo også højtråbere på AB’s hold.
Jeg må bare konstatere, at jeg er blevet ældre.
Mandag aften aften måtte jeg erkende, at jeg ikke længere har stemme-kapacitet til at overdøve Niels Torp.
Men man har jo lov til at håbe.
Får vi et efterårsvalg, er der vel en chance for, at han afgi’r sin stemme.
Måske har I noget at glæde jer til ?
Og så en stilfærdig slutbemærkning med en glædelig konstatering
Påstanden om, at AB’erne er de bedste, for dem kan ingen tæske, holder endnu.
Vi er fortsat topplaceret og kan selv bestemme, hvor ”skabet skal stå” – mesterskabet altså.
Vi skal bare opfylde eet krav.
De resterende kampe mod Viktoria, B93/B1903, Tårnby/ Kastrup og Skovshoved/HIK skal
bare vindes
Det burde kunne lade sig gøre.
Vi slog de omtalte klubber i forårssæsonen, så hvorfor dumme sig sig i efteråret ?
Husk bare på at vore modstandere siden er blevet mange måneder ældre.
Men kære venner – og de der mener, at vi ikke er det – tag jer sammen.
Der er ikke råd til flere af de uengagerede præstationer.
Derfor forventer jeg en klar tilbagemelding på ønsket om se holdet spillle bold , som kun AB’ere kan spille bold – fantasifuldt, med sikkerhed i kombinationerne og konstant afsløring af modstanderne svagheder.
I KAN jo - allesammen Kort sagt:
Den ”gamle” holdleder forventer, at samtlige siger som Olsen Bandens Kjeld, når han opfordres til at gøre en ekstra indsats i bestræbelserne på at få succes efter nedturene:
”Ja...ja...ja...- jeg ska’ nok.”
Med den indstilling kan det ikke gå helt galt, hvis man tænker sig om i handlingsforløbet.
Det var bare DET, jeg villle sige.                                                                                              flemm.

Grand Old Master er turneringsmestre – imponerende rekordår!

GOM’s fungerende teamchef Fyrværker-Nielsen er taget til Atalanta, Bergamo for at forny sin 40 år gamle kontrakt. I tresserne tog Niiiiilsen til Atalanta efter i OL-semifinalen at have sparket et straffespark så langt ved siden af målet, at stadionpersonalet stadigvæk leder efter bolden. Ud over kulinariske og pekuniære ydelser fik Niiiilsen også dengang indføjet i sin kontrakt, at han kan påberåbe sig retten til at sparke samtlige frispark og kaste samtlige indkast – samt kommentere ALLE aktioner på banen. Denne ret (og pligt, synes Niiiilsen) har han så lige siden praktiseret til yderste detalje. Det skal blive spændende at se den nye kontrakt, når han vender hjem.

På trods af dette handicap, at Fyrværker-Nielsen således er ude at rejse, (nogle ’kammerater’ mente på grund af…) spillede GOM nok sæsonens bedste kamp mandag aften. Holdet kunne spille sig til turneringssejren allerede i næstsidste runde ved at besejre rækkens nr. 2 HIK/Skovshoved på den lækre kunststofbane ved Gentofte Stadion.

Et veltrimmet og velmotiveret hold på kun 11 spillere, da Lauge fik en mental skade umiddelbart før kick off, dominerede kampen fra start og fortsatte kampen igennem. Tommy ’verdensmålmand’ (sikkerheden selv) på mål bagved en meget solid forsvarskæde med de to backs Bent ’Smeen’ og Harry Blandingsbatteri (Frosts opfindelse) som dominerende spillere ved siden af Strø(h)-tanker-Bent og Collaitz-’her-kommer-jeg’. En spilstyrende midtbane med de dominerende Duun og Torp på kanterne og Sten L. (debutant! – øller?) i midten – samt en bevægelig forwardduo med Nelle og Frost.

HIK/Skovshoved kom aldrig ’til fadet’ – målscorerne var Sten L. på en flot aflevering, Frost på en medløber skabt af Collaitz, Duun på en ren tjønserkombination, Søren der på et ’knaldhårdt’ langskud næsten ramte netmaskerne og Nelle på en friløber skabt af Duun.

Med til historien hører nemlig, at Søren sidst i 2. halvleg blev ’saver midt over’ af modstandernes selvudnævnte ’hårde banan’. Søren leverede en meget præcis ’pay back’ i næste angreb og blev retmæssigt forvist af dommeren i 10 minutter. Sten L. og Frost ytrede sig dog over for dommeren i solidariske vendinger – og måtte også uden for linien i 10 minutter. AB – således kun med 8 spillere på banen - var presset i nogle få sekunder, men ikke mere, end at Duun fangede bolden midt på egen banehalvdel og sendte Nelle af sted. Nelle sprintede ¾ banelængde for til sidst at udplacere målmanden. Scoring med 3 mand i undertal – klasse fornægter sig ikke.

Sidste kamp er på lørdag, hvor Duun er i gang med at sammensætte et slagkraftigt hold – og velkommen hjem til Fyrværker-Nielsen til nye udfordringer for Grand Old Master, der gerne må matche vinterturneringen, hvor vi er ubesejrede med en imponerende målscore (vist nok 23-1).

SH

Kampreferater  
Kom så drenge – ser I ej
sejrens palmestrøede vej

Efter fem kampe har AB’s bedste hold 15 point og en målscore på 23-1

De bibelstærke kender naturligvis salmen Op dog Sion ser Du ej – sejrens palmestrøede vej...
Men:
Dem – de bibelstærke - er der næppe mange af på AB’s bedste fodboldfodbold.
Derfor er der foretaget en lettere omskrivning med tilpasning til den aktuelle situation.
Kort sagt:
Kom så drenge ser I ej sejrens palmestrøede vej...
Og det gør I nok.
Det er jo, den vi så længe har bevæget os på med elegance og troen på, ”at vi er de bedste – os kan ingen tæske.”
Har I fået armene ned efter lørdagens usle 4-0 sejr i Rødovre?
Når jeg tillader mig at kalde sejren ussel, skyldes det naturligvis, at vi havde bolden hele tiden, og at sejren med blot 50 procents af chancerne ville have været tocifret.
Men som de aggressive og elegante angribere Erik Storm og John Nilsson så rigtigt og ærligt udtrykte det: ”Man kan da ha’ en dårlig dag...”
Kampen begyndte på den måde at spillerne kom ind på banen – nogle før de andre.
Vagn Nielsen kom, da der var spillet en halv snes minutter.
”Kommer du først nu,” snerrede Niels Torp toneangivende i lørdagens ”hørespil” på grusbanen.
Vagn kikkede undrende på ham og svarede:
”Nej – jeg kommer sidst nu.”
Så var vi elleve. Blev det en fordel?
Vagn Nielsens største fan,den altid noble Søren Hansen, havde denne kommentar:
”Åh ja – bom, bom, bom...”
Vagn havde nu mere held med at finde rundt på banen, end han havde haft med at finde rundt i kvarteret. Forvirringen skyldte efter sigende et brev, han havde modtaget, inden han tog hjemmefra. Det var fra en såkaldt glædespige i Istedgade.
Konen havde åbnet det og givet ham beskeden:
”Du har fået en rykker.”
Dem havde han flere af på højrefløjen. Men det er en anden historie.
Tilbage til det væsentlige: Da de ti AB’ere, der var mødt til tiden, betrådte gruset lagde de mærke til, at modstanderne rystede.
”Det er tydelige, at de er bange for os,” konstaterede bevægelsesøkonomen Jørgen Frost. ”Det ka’ da også være, de gør det, fordi de fryser,” mente den besindige Vagn Ludvigsen.
De to spilede et par væsentlige roller i vort taktiske spil.
Med afbud fra de suveræne målmænd Tommy Andersen og Allan Bidsted var det oplagt at slippe for for mange af Vagns og Jørgens spillemæssige indslag ude på banen.
De fik en halvleg hver på mål, og det glædede i hvert fald Ludvi’ så meget, at tøjmand Nielsen efter kampen måtte bede ham ta’ målmandsbukserne af, så de kunne komme med i vaskemaskinen.
Opfordringen faldt, da Ludvi’ var på vej ud af døren.
Hverken Frost eller Ludvi’ førte vist bolden, mens de var placeret på stregen.
Det siger alt om magtbalancen i kampen og om, hvad hurtigløberne og bolderobrene John Andersen, Bent Strøh og Niels Torp præsterede med boldspillerne Harry Frederiksen og Vagn Nielsen som måbende og beundrende tilskuere.
Dem var der ellers ikke mange af – blot en træt kondiløber - og hans hund, der trængte til et hvil.
På midtbanen gjorde Søren Hansen og undertegnede, hvad vi skulle.
Lavt ansat blev det vel til 40-50 afleveringer, hvoraf – som tidligere skrevet – halvdelen burde være omsat i scoringer.
En venlig oplysning om Jørgen Frost som midtbanemand/angriber i første halvleg:
Den unge mand ”sølle 60 år” synes i rivende udvikling.
Flere gange undervejs var han lige ved at ramme en medspiller med en aflevering.
Han får derfor genvalg til næste kamp mod Skovshoved/HIK (lørdag den 17. februar på banen ved Gentofte Stadion). Kampstart oplyses senere.
En oplysende slutbemærkning:
En af holdets spillere var til det årlige lægetjek i sidste uge.
Den rare doktor gennemlæste journalen og spurgte deltagende:
”Hvor længe har du troet, du er en hund?”
”Lige siden, min lærer Steen Blicher på Nyboder Skole sagde, at jeg var en snothvalp, svarede Vagn Nielsen.

AB - eller var det Glaskår Rangers

AB’erne er de bedste, dem kan ingen tæske - Sørens tilbud til en modstander

Man må høre meget, før ørerne falder af.
Eller som glædespigen konstaterede:
”Man må hore meget, før der faldet et par øre af..”.
Men det er en anden historie.
Den, der tages hul på her, handler om fodbold udført på højt niveau af nogle unge mennesker, der er blevet ældre.
Kort sagt:
AB’s stolthed Grand Old Master-holdet (spillere over 60 år) er igen på banen for at forsvare sit ry som Danmarks bedste i en turnering, der ikke har sin lige i en verden, hvori alt for mange naivt tror den ”tilhører” ungdommen.
Underforstået:
Man anses de fleste steder på kloden som galning, hvis man i en såkaldt meget høj alder bruger sin fritid på den herlige leg med verdens bedste legetøj – EN BOLD.  
Vi kender vist alle den lidt overbærende attitude:
”I er da for gamle, tykke og langsomme til at få noget ud af det...”                            
Herren se i nåde og barmhjertighed til de uvidende.
De burde tvangsudskrives til en beskeden ståplads på sidelinierne eller bag målene for at se og ikke mindst HØRE, hvad der sker, når den ambitiøse flok er ”gearet til toppræstation.”
Det kan på en god dag blive en oplevelse for livet.
Glem bare frasen i det olympiske slogan:
      DET VIGTIGSTE ER IKKE AT VINDE – MEN AT DELTAGE.                               
Spørg eksempelvis en type som den absolut højtråbende fighter Niels Torp.
Han er en af mange, som lever op til legenden Knud Lundbergs filosofi om, at legen kun er sjov, hvis man ta´r den alvorligt.
Well – der skal såmænd nok være nogle sarte sjæle, der undervejs har vanskeligt ved at tolke Torps glidende ordstrøm som en positiv støtte.
Men når DET er sagt, skal den selvbestaltede revser af andres evner roses for sin iver og på enhver måde glødende og for mange trods alt smittende begejstring.
Den udspringer af hans klare kompromisløse holdning:
Det vigtigste er ikke at deltage – MEN AT VINDE
Det gør han og hans hold så som oftest.
For at illustrere hans indstilling:
I en reportage fra en såkaldt harmløs sommerkamp i Provinsen kunne man bl.a. læse:
”I den hektiske atmosfære, hvor AB’erne var presset og fightede indædt fort at undgå modstandernes scoring og udligning sparkede Niels Torp igennem - da det var sket, sparkede han bolden væk!!”
Kan hænde, at beskrivelsen er overfortolket.
Men den gi’r et meget godt billede af manden – på godt og ondt.
Tilbage til det væsentligste - Grand Old Master holdet som helhed:
Det har virkelig noget at byde på.
Som kyndige modstandere fra både Kastrup/Tårnby og HIK/Skovshoved så rigtigt har sagt:
”Når I AB’ere kommer i stærkeste opstilling, har vi ikke en chance.”
Men det er nu ikke helt rigtigt.
For heller ikke, da vi i lørdags havde Ekstra Bladets navnkundige og ’beskedne’ Vagn Nielsen med på holdet, kunne modstanderne (Kastrup/Tårnby) true os.
Som en klog mand sagde engang – jeg kan desværre ikke huske, hvornår jeg sagde det -
AB’erne ER de bedste - os kan ingen tæske.
Det kan godt være, at det ikke rimer.
Men det passer.
Apropos Vagn Nielsen:
Da en Tårnby/Kastrup leder efter lørdags-kampen gav udtryk for, at han sandelig godt kunne tænke sig at forstærke sit hold med en eller flere af de farverige AB’ere, foreslog Søren Hansen - Vagn Nielsens yndlingsoffer for dumsmarte bemærkninger i omklædningsrummet – at de da kunne får skribenten fra Rådhuspladsen.
Kastrup/Tårnby overvejer fortsat og har lovet at svare inden udgangen af 2009.
”Til den tid er Vagn ikke sat at vort hold – han er bare ikke sat på,” lød Hansens sarkastiske slutbemærkning, inden han satte kursen mod Farum for at ”lege” med sin festlige opfindelse – tjønsernes hjemmeside.
På det tidspunkt blev der ikke drukket flere øl.
Spillerne kender også uden for banen deres ansvar, når de er kørende.
Normalt er vi til dåser, hvis I forstår, hvad jeg mener.
Men på gulvet stod femten flasker, de obligatoriske hjemmeholdet byder gæsterne.
Den altid MEGET forsigtige Jørgen Frost kom med et stilfærdig råd:
”Pas nu på, vi ikke kommer til, at smadre en eller flere,” advarede han.
Advarslen medførte en kvik replik fra en af holdets talrige sprogkyndige:
”Sker det, tror de bare klubben har haft besøg af Glaskår Rangers.”
Han lo selv højest.
En slutbemærkning:
Jeg har lovet den ambitiøse angriber Finn Villumsen at fortælle, hvem der blev matchvinder.
Villum havde sidste fod bolden ved den eneste scoring i kampen.
Men onde tunger – og dem er der mange af på holdet – hævder, at Søren Hansens
’fejlaflevering’ i anden halvleg, tiltænkt Vagn Nielsen der imidlertid lå 80 meter for langt tilbage på banen, i modsat side ramte Villum.
Han ville stoppe bolden men fejlbedømte den. Den ramte ham på foden og sprang derfra i mål.
”Lodret løgn,” snerrede bevægelsesøkonomen.
Ja ja – det sete afhænger af øjnene, der ser.
1-0 giver ikke det rette billede af kampen, hvori AB’erne havde bolden mest. Men på et pragteksemplar af en moderne kunststofbane brugte den (bolden) ikke altid lige fornuftigt.
Hvor lidt truet holdet var, blev udtrykt af en skuffet målmand Tommy Andersen.
”Jeg håber, I morede jer. Jeg havde vist kun bolden een gang i løbet af de 2 x 30 våde minutter. Næste gang vil jeg op i angrebet, så kan en anden stå på mål – det er den letteste plads på det her hold.”
Det er der en hel dem om.
Med Jørgen Collaiz og Bent Strøh i centreforsvaret og hurtigløberen John Andersen i
topform som bolderobrer kan det ikke undgås, at modstanderne bliver sjældne gæster i Tommys straffesparksfelt.
Mange nævnt – flere glemt.
Her er de andre, der bidrog:
Bent Jacobsen, Harry Frederiksen, Henrik Duun, Niels Yde, Erik Storm.
PS:
Efter fire kampe har AB 12 point og en hæderlig målscore på 18-1.
Det kunne være bedre – eksempelvis 18-0.
                                                                                                 
 Tilbage til toppen